Som ung erfarede jeg, hvor afgørende det er at have redskaber, der skaber indre stabilitet, ro og livsglæde – også når livet er krævende. Jeg valgte derfor at fordybe mig i meditation og healing, hos Lars Søndergaard. Her uddannede jeg mig til dybdepsykolog og healer.
Det blev et fundament, som ikke blot gav mig styrke og klarhed, men også retning.
Siden har jeg bygget videre på dette grundlag med en uddannelse som psykomotorisk terapeut, hvor arbejdet med krop og psyke integreres, samt en kandidat i kommunikation og psykologi. Det gør mig i stand til både at arbejde individuelt med det hele menneske og professionelt med ledere og organisationer, der ønsker et sundere og mere bæredygtigt arbejdsliv. Se min uddannelsesbaggrund her.
Center for Psykologisk Healing bygger på en helhedsforståelse af mennesket. Forandring opstår, når krop, psyke og vores indre energisystem igen får lov at hænge sammen. Derfor arbejder jeg med både kropslig forankring, psykologisk indsigt og en opmærksomhed på de dybere lag i mennesket. Jeg stiller høje krav til dem, jeg betror min krop og psyke – og det samme gør jeg i mit eget arbejde.